﻿LICENSAFTALE FOR BUSINESS OBJECTS

CRYSTAL REPORTS 2008 SP2

VIGTIGT – LÆS FØLGENDE OMHYGGELIGT: NÆRVÆRENDE AFTALE ER EN JURIDISK BINDENDE AFTALE MELLEM DEM OG BUSINESS OBJECTS OM DET SOFTWAREPRODUKT FRA BUSINESS OBJECTS, DER FØLGER MED DENNE AFTALE, OG SOM KAN INDEHOLDE COMPUTERSOFTWARE, TILKNYTTEDE MEDIER, TRYKT MATERIALE OG ONLINEDOKUMENTATION ELLER ELEKTRONISK DOKUMENTATION ("SOFTWARE"). FØR DE INSTALLERER ELLER BRUGER SOFTWAREN SKAL DE LÆSE, ANERKENDE OG ACCEPTERE VILKÅRENE OG BETINGELSERNE I NEDENSTÅENDE SOFTWARELICENSAFTALE (“AFTALE”). VED AT ACCEPTERE VILKÅRENE OG BETINGELSERNE I NÆRVÆRENDE AFTALE ELLER VED AT BRUGE ELLER INSTALLERE SOFTWAREN INDESTÅR DE FOR, AT DE HAR LÆST OG UDTRYKKELIGT ACCEPTERER ALLE VILKÅR OG BETINGELSER, DER ER INDEHOLDT I DENNE AFTALE ELLER I ANDRE DOKUMENTER, DER HENVISES TIL HERI, OG AT DE ER JURIDISK BUNDET AF DE VILKÅR OG BETINGELSER, DER ER ANFØRT HERI. HVIS DE IKKE ACCEPTERER VILKÅRENE OG BETINGELSERNE I AFTALEN, MÅ DE IKKE INSTALLERE ELLER BRUGE SOFTWAREN OG SKAL INDEN FOR TREDIVE (30) DAGE FRA KØBSDATOEN RETURNERE SOFTWAREN TIL KØBSSTEDET MOD FULD REFUSION AF DET BELØB, DE HAR BETALT FOR SOFTWAREN.

1. LICENSTILDELING. Business Objects giver Dem en ikke-eksklusiv og begrænset licens til at bruge de softwareprodukter og funktionaliteter, som De har betalt gebyrer for, udelukkende til Deres interne forretningsformål og i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne i nærværende aftale. Softwaren er givet i licens og ikke solgt til Dem. Hvis De har købt dette produkt som et særtilbud eller som en reklamelicens vedlagt et andet produkt fra Business Objects, gælder yderligere begrænsninger som angivet i afsnit 3.5 nedenfor. Hvis De har købt dette produkt indeholdt i (bundet) eller i kombination med et tredjepartsprodukt, kan De kun anvende softwaren sammen med tredjepartsproduktet som beskrevet i afsnit 3.2 (“Begrænset licens”) nedenfor. Denne licens gælder ikke for andre softwareprogrammer, der leveres sammen med softwaren, herunder reklamesoftware, der er underlagt den softwarelicensaftale, der findes online, og som er vedlagt den pågældende software. Hvis De køber eller får leveret biblioteker, komponenter, konnektorer, hjælpeprogrammer, data eller andre elementer fra Business Objects til brug med softwaren ("Yderligere teknologi"), skal Deres brug af yderligere teknologi være i overensstemmelse med vilkårene, betingelserne, forpligtelserne og begrænsningerne i nærværende aftale. Termen "Software" som brugt heri anses for at omfatte den yderligere teknologi og de yderligere tredjepartsprodukter.
“Business Objects” er den Business Objects-virksomhed, som De har købt softwaren eller relaterede tjenester fra, enten direkte eller indirekte via en forhandler, eller Business Objects Software Limited, hvis der ikke findes nogen Business Objects-virksomhed i Deres land. 

2. INSTALLATION OG BRUG. De kan kun installere og bruge softwaren i den konfiguration og til det antal licenser, De har købt. De kan også installere ikke-produktionskopier af softwaren, som rimeligvis er nødvendige for genoprettelse efter nedbrud, nødgenstart og sikkerhedskopiering, herunder, men ikke begrænset til, at fremstille kopier til sådanne formål til brug på et eller flere websteder eller Deres forretningssted for genoprettelse efter nedbrud. For at kunne udøve Deres rettigheder til softwaren i henhold til nærværende licensaftale, skal De aktivere Deres kopi af softwaren på den måde, der er beskrevet under startsekvensen. Business Objects kan kontrollere antallet og typen af licenser og brugen af softwaren med nøglekoder.

3. LICENSTYPER OG DEFINITIONER.

3.1. Navngiven brugerlicens (“NBL”). Når softwaren er givet i licens på basis af en navngiven bruger, skal hver enkelt navngiven bruger specifikt angives som eneindehaver af en NBL. Deling af NBL'en mellem flere personer er udtrykkeligt forbudt. Desuden må NBL('er) ikke overdrages fra en person til en anden, medmindre den oprindelige navngivne bruger ikke længere har behov for, og ikke længere har tilladelse til, adgang til softwaren. 

3.2. Licens til uddannelsesarbejdsstation. En licens skal betragtes som en licens til en uddannelsesarbejdsstation, når softwaren udelukkende bruges til uddannelsesformål på en arbejdsstation.

3.3. Begrænset licens. Hvis De købte softwaren indeholdt i en anden software (bundet), eller den på anden måde er købt i kombination med eller til brug med et tredjepartsprodukt (“OEM-applikation”), har De købt en begrænset licens. De må kun bruge hver licenseret kopi af softwaren sammen med den OEM-applikation, den blev leveret med. At få adgang til data, der ikke specielt er oprettet til eller behandlet af OEM-applikationen, er i strid med denne licens. Hvis OEM-applikationen kræver brug af et data mart (datamarked) eller et data warehouse (datalager), kan softwaren kun bruges med datamartet eller datalageret for at få adgang til data, der er oprettet eller behandlet af OEM-applikationen. Begrænsede licenser kan ikke kombineres med ubegrænsede licenser i den samme installation.

3.4. Opdateringslicens. Hvis De modtog softwaren som en opdatering til et tidligere licenseret produkt, er Deres licens til at bruge softwaren begrænset til det samlede antal licenser, De har købt til det tidligere produkt. Hvis De vælger at bruge softwaren og det tidligere produkt samtidig, må det samlede antal licenser, der bruges til at få adgang til softwaren og det tidligere produkt, ikke overstige det samlede antal licenser, som De har købt til det tidligere produkt, bortset fra at en navngiven bruger må fortsætte med at bruge det tidligere produkt, men ikke må overdrage eller tillade andre personer at bruge det tidligere produkt. 

3.5. Evaluerings-/Ikke til videresalg-licens. En Evaluerings- eller Ikke til videresalg-licens må kun bruges til det antal og den type licenser, der er angivet, og for den periode, der er angivet på softwarepakken, ordre- eller shippingdokumentationen. Efter udløbet af en sådan angivet periode virker de produkter, der er knyttet til en Evalueringslicens eller Ikke til videresalg-licens, ikke, medmindre licensindehaveren har erhvervet gældende permanente licensnøgler. Hvis der i ordre- eller shippingdokumentationen angives et bestemt projekt, må softwaren kun bruges i forbindelse med det projekt. En Evalueringslicens kan kun bruges til evalueringsformål og må ikke bruges til produktionsformål. Uanset andre bestemmelser i nærværende aftale leveres software, der leveres i henhold til en Evaluerings- eller Ikke til videresalg-licens, “SOM DEN ER OG FOREFINDES” uden garanti af nogen art, udtrykkeligt eller stiltiende. En Evaluerings- eller Ikke til videresalg-licens kan opsiges af Business Objects på et hvilket som helst tidspunkt efter skriftligt varsel.

3.6. Reklamelicens. Hvis De modtog softwaren som et særligt tilbud eller som reklamelicens (“'Reklamelicens”), må De kun bruge reklamelicensen med en ny installation. Reklamelicenser må ikke føjes til eller bruges med en eksisterende installation eller et eksisterende projekt.

4. PRODUKTSPECIFIKKE BRUGSRETTIGHEDER. 

4.1 Designer Tools. Programmet til rapportdesign Crystal Reports og hjælpeprogrammer, der er installeret med Crystal Reports-installationsprogrammet, (“Designer Tools”) er givet i licens på basis af navngiven bruger. Hver kopi af Crystal Reports omfatter en navngiven brugerlicens til Designer Tools.

4.2 Crystal Reports Runtime-produkt. 

4.2.1 Definitioner. “Klientprogram” betyder et program, der er udviklet af licensindehaveren, som a) anvender Runtime-produktet, b) er installeret fuldstændigt på en slutbrugers maskine med al rapportbehandling lokalt til denne maskine og c) føjer betydelig og primær funktionalitet til Runtime-produktet.
“Intern anvendelse” eller “Intern brug” betyder at installere i klient og/eller serverprogrammer, der kun anvendes af medarbejdere eller konsulenter for licensindehaverens virksomhed eller organisation. 
“Distribution” eller “Distribuere” betyder at sælge, leje, give underlicens, tildele adgang eller videredistribuere programmer til en eller flere tredjepartsslutbrugere, der hverken er medarbejdere eller konsulenter for licensindehaverens virksomhed eller organisation.
 “Runtime-produkt” betyder de versionsspecifikke filer og brugergrænseflader i programmer (API'er), der er angivet i RUNTIME.TXT-filen, der følger med produktet.
“Serverprogram” betyder et program, der er udviklet af licensindehaveren, som a) anvender Runtime-produktet, b) tillader mere end én bruger at få adgang til Runtime-produktet enten direkte eller indirekte via middle tier-program(mer) og c) føjer betydelig og primær funktionalitet til Runtime-produktet. Et klientprogram, der er installeret i et Windows terminal-servermiljø (f.eks. Citrix eller Microsoft-fjernskrivebordsplatform), er et serverprogram.

4.2.2 Intern brug af programmer. Licensgiveren tildeler licensindehaveren en personlig ikke-eksklusiv, begrænset licens til internt at bruge Runtime-produktet med klient- og serverprogrammer.

4.2.3 Distribution af klientprogrammer. Licensgiveren tildeler licensindehaveren en personlig ikke-eksklusiv, begrænset licens til at distribuere klientprogrammer, hvis licensindehaveren respekterer alle vilkårene heri, herunder, men ikke begrænset til vilkårene i afsnit 4.2.5. 

4.2.4 Distribution af serverprogrammer. Licensgiveren tildeler licensindehaveren en personlig, ikke-eksklusiv, begrænset licens til at distribuere serverprogrammer, forudsat at licensindehaveren ejer mindst en licenskopi af Crystal Reports Developer Advantage, og såfremt den version af Runtime-produktet, der benyttes af det pågældende serverprogram, er den samme, som den, der hører til Crystal Reports Developer Advantage. Under alle omstændigheder skal licensindehaveren respektere alle vilkårene i en sådan licens og nærværende licensaftale, herunder, men ikke begrænset til vilkårene i afsnit 4.2.5. 

4.2.5 Distributionskrav for Runtime-produkter. Hvis licensindehaveren distribuerer Runtime-produktet i overensstemmelse med afsnit 4.2, skal licensindehaveren overholde følgende krav:
(a) Licensindehaveren distribuerer udelukkende kopier af Runtime-produktet som en del af et program, der tilføjer Runtime-produktet betydelig og primær funktionalitet,
(b) Licensindehaveren er eneansvarlig for support, service, opdateringer og teknisk eller anden hjælp, der anmodes om eller kræves af andre, der modtager sådanne kopier af et Runtime-produkt eller tilhørende programmer,
(c) Licensindehaveren forsvarer og yder erstatning til licensgiveren og holder licensgiveren skadesløs i forbindelse med krav og ansvar, der opstår som følge af brug, reproduktion eller distribution af Runtime-produktet eller det tilhørende program.
(d) Licensindehaveren må ikke distribuere Runtime-produktet med et generelt rapportskrivnings-, dataanalyse- eller rapporteringsprodukt eller noget andet produkt, der udfører samme eller lignende funktioner som licensgiverens produktudbud.
(e) Licensindehaveren skal sikre, at slutbrugeren (“Slutbruger”) accepterer vilkår, der i alt væsentligt svarer til følgende: 
Slutbrugeren accepterer ikke at ændre, disassemblere, dekompilere, oversætte, tilpasse eller foretage reverse engineering på Runtime-produktet eller rapportfilformatet (.RPT),
Slutbrugeren accepterer ikke at distribuere Runtime-produktet til en tredjepart,
Slutbrugeren accepterer ikke at bruge Runtime-produktet til at skabe et produkt til distribution, der generelt er i konkurrence med licensgiverens produktudbud.
Slutbrugeren accepterer ikke at bruge Runtime-produktet til at skabe et produkt til distribution, der konverterer rapportfilformatet (.RPT) til et alternativt rapportfilformat, der bruges af et generelt rapportskrivnings-, dataanalyse- eller rapporteringsprodukt, der ikke ejes af licensgiveren.
Slutbrugeren accepterer ikke at bruge produktet til kommercielle hosting-tjenester for tredjeparter, LICENSGIVEREN OG LICENSGIVERENS LEVERANDØRER FRASKRIVER SIG ALLE GARANTIER, UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, GARANTIERNE FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE AF TREDJEPARTSRETTIGHEDER. LICENSGIVEREN OG LICENSGIVERENS LEVERANDØRER HAR INTET ANSVAR FOR DIREKTE, INDIREKTE, HÆNDELIGE, PØNALE SKADER, FØLGESKADER, DÆKNING ELLER ANDRE SKADER, DER OPSTÅR I HENHOLD TIL NÆRVÆRENDE AFTALE ELLER I FORBINDELSE MED SOFTWAREN. 

Skærmbilleder og Crystal Reports-navnelogoet. De må gengive og distribuere skærmbilleder og Crystal Reports-navnelogoer i dokumenter eller medier under følgende forudsætninger:
a) Dokumentet eller mediet må ikke anvendes til kommercielt uddannelsesmateriale eller eksternt uddannelsesmateriale og/eller til uddannelsesmateriale, der anvendes med profit for øje.
b) Deres brug må ikke være uanstændig eller pornografisk, og fremstillingen må ikke fremstå nedsættende, krænkende eller injurierende over for Business Objects, Business Objects' produkter eller overfor andre fysiske eller juridiske personer eller enheder. 
c) Deres brug må ikke – hverken direkte eller indirekte – angive, at Business Objects støtter, har tilknytning til eller har godkendt Deres produkt eller tjeneste. 
d) De må ikke bruge skærmbilledet i en sammenlignende reklame
e) De må ikke ændre skærmbilledet på nogen måde undtagen for at ændre størrelsen af skærmbilledet eller for at beskære skærmbilledet. 
f) De må ikke inkludere dele af et skærmbillede i Deres produkts brugerflade. 
g) De må ikke bruge skærmbilleder, hvori der indgår indhold fra tredjepart, medmindre De indhenter udtrykkelig tilladelse fra tredjeparten. 
h) De skal inkludere følgende erklæring om copyright: "Business Objects-produktskærmbillede(r) er gengivet med tilladelse fra Business Objects". 
i) Hvis Deres brug omfatter henvisninger til et Business Objects-produkt, skal De anvende produktets fulde navn.
j) De må ikke bruge et skærmbillede, der indeholder et billede af en identificerbar person, medmindre De indhenter tilladelse fra den pågældende person.
k) Crystal Reports-skærmbilleder og navnelogoer må ikke udgøre mere end fem procent (5%) af dokumentet eller mediet.
 
5. EJERSKAB. Business Objects og/eller Business Objects' leverandører forbeholder sig alle rettigheder til softwaren og alle kopier til enhver tid, uanset den form eller det medie, som originalen eller andre kopier efterfølgende måtte findes i eller på. De hverken ejer eller erhverver hermed nogen krav eller rettighed til ejerskab til softwaren eller til relaterede patenter, ophavsretter, varemærker eller anden immateriel rettighed. De accepterer at holde softwaren, vilkårene i nærværende aftale samt benchmarktests af softwaren eller lignende tests (hvad enten de er udført af Dem, Business Objects eller tredjepart) fortroligt og at forhindre uautoriseret afsløring eller brug af dem, undtagen med Business Objects' forudgående skriftlige samtykke. Business Objects og/eller Business Objects' leverandører forbeholder sig alle rettigheder, som ikke udtrykkeligt er tildelt Dem. Business Objects' leverandører er de tilsigtede begunstigede tredjeparter i nærværende licensaftale og har udtrykkeligt ret til at have tillid til og direkte håndhæve de vilkår, der er angivet heri. 

6. OPHAVSRET. Softwaren er ophavsretligt beskyttet af Business Objects og /eller Business Objects' leverandører og er beskyttet af ophavsrets- og patentlovgivningen i USA og bestemmelser i internationale konventioner. De må ikke kopiere softwaren undtagen: (a) for at få en sikkerhedskopi, der ikke er til produktion; eller (b) for at installere de softwarekomponenter, der er givet i licens til Dem, som det er angivet i afsnit 2, på computere som en del af implementeringen af softwaren. Hvad angår den dokumentation, der er vedlagt softwaren, må De fremstille et rimeligt antal kopier (enten på tryk eller i elektronisk form), forudsat at sådanne kopier kun skal anvendes af licenserede slutbrugere sammen med deres brug af softwaren og ikke genudgives eller distribueres til en tredjepart. De skal reproducere og medtage alle Business Objects' og Business Objects' leverandørers ophavsretsmeddelelser, varemærker og andre relevante tekster om ophavsret på enhver kopi af softwaren eller dokumentation, som De fremstiller. Alle andre kopier af softwaren, der er fremstillet af Dem, er i strid med nærværende aftale.

7. BEGRÆNSNINGER. Ud over, hvad der udtrykkeligt er tilladt i henhold til nærværende licensaftale eller gældende lovgivning, må De ikke: (a) bortlease, udlåne, videresælge, tildele, give i underlicens eller på anden måde distribuere softwaren eller nogen af de rettigheder, som gives af nærværende licensaftale uden Business Objects' udtrykkelige skriftlige tilladelse, (b) bruge softwaren til kommercielle værtstjenester til gavn for tredjeparter, (c) ændre (selv med henblik på rettelse af fejl), tilpasse eller oversætte softwaren eller fremstille afledte produkter deraf, ud over hvad der er nødvendigt for at konfigurere softwaren ved hjælp af de menuer, indstillinger og værktøjer, der leveres til sådanne formål, og som er indeholdt i softwaren; (d) på nogen måde foretage reverse engineering, disassemblering eller dekompilering af softwaren eller .RPT-rapportfilformatet (herunder ændre kompilering for at sikre interoperabilitet) eller nogen del heraf undtagen i det omfang og til de udtrykkelige formål, som er tilladt i henhold til den gældende lovgivning uanset nærværende begrænsning, (e) bruge softwaren til at udvikle et produkt, der er i konkurrence med Business Objects-produktudbud; (f) bruge softwaren til at udvikle et produkt, der konverterer rapportfilformatet (.RPT) til et alternativt rapportfilformat, der bruges af et generelt rapportskrivnings-, dataanalyse- eller rapporteringsprodukt, som ikke ejes af Business Objects, (g) bruge uautoriserede nøglekode(r) eller distribuere nøglekode(r); (h) afsløre resultater af benchmarktest af softwaren til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra Business Objects, (i) tillade tredjepart at få adgang til eller bruge softwaren, medmindre det er udtrykkeligt tilladt heri og (j) distribuere eller udgive nøglekode(r). Hvis De vil udøve rettigheder til at foretage reverse engineering for at sikre interoperabilitet i overensstemmelse med den gældende (ufravigelig) lovgivning, skal De først underrette Business Objects skriftligt og tillade Business Objects, efter eget skøn, at fremsætte et tilbud om at skaffe oplysninger og yde hjælp, der med rimelighed kræves, for at sikre softwarens interoperabilitet med Deres andre produkter mod en (eventuel) betaling, der opnås gensidig enighed om. 

8. BEGRÆNSET GARANTI OG RETTIGHED. 

(a) Med undtagelse af tredjepartsprodukter garanterer Business Objects over for Dem, at: (i) i en periode på seks (6) måneder fra leveringen af softwaren vil softwaren i alt væsentligt være i overensstemmelse med den funktionsbeskrivelse, der er anført i den standarddokumentation, som følger med softwaren, og (ii) i en periode på seks (6) måneder fra leveringen af det fysiske medie (f.eks. en cd-rom, dvd eller elektronisk softwaredistribution) vil et sådant fysisk medie være fri for materiale- eller konstruktionsfejl. Stiltiende garantier på softwaren og tredjepartsprodukter og mediet er begrænset til tredive (30) dage fra leveringen, i det omfang sådanne garantier ikke kan afvises i henhold til afsnit 8(c) nedenfor. Ovennævnte garantier omfatter under ingen omstændigheder fejl, der stammer fra en ulykke, misbrug, uautoriseret reparation, ændringer eller forbedringer eller forkert anvendelse. Business Objects garanterer ikke, at brugen af softwaren vil fungere uden afbrydelser eller fejlfrit. Levering eller yderligere kopier af, revisioner af eller opgraderinger til softwaren, herunder produktversioner, der er leveret ved support, kan ikke genstarte eller på anden måde påvirke garantiperioden.

(b) Deres eneste rettighed i forbindelse med brud på den ovennævnte begrænsede garanti er, efter Business Objects' valg, enten: (i) reparation eller erstatning af softwaren med produkt(er), der er i overensstemmelse med ovennævnte begrænsede garanti, eller (ii) refundering af den pris, der er betalt for softwaren, og ophævelse af nærværende licensaftale for så vidt angår de kopier, der ikke er i overensstemmelse med den begrænsede garanti. Business Objects giver Dem kun en sådan rettighed, hvis De skriftligt underretter Business Objects om brud på ovennævnte begrænsede garanti inden for seks (6) måneder efter levering af softwaren.

(c) MED UNDTAGELSE AF UDTRYKKELIGE GARANTIER, DER ER ANGIVET I DETTE AFSNIT 8, FRASIGER BUSINESS OBJECTS OG BUSINESS OBJECTS' LEVERANDØRER SIG ALLE ANDRE GARANTIER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ENHVER STILTIENDE GARANTI (I) FOR SALGBARHED, (II) EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL , (III) IKKE-KRÆNKELSE AF TREDJEPARTSRETTIGHEDER ELLER (IV) MOD SKJULTE FEJL. I NOGLE STATER/JURISDIKTIONER ER DET IKKE TILLADT AT FRASKRIVE SIG STILTIENDE GARANTIER, SÅ OVENNÆVNTE FRASKRIVELSE GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DEM, OG DE HAR MULIGVIS OGSÅ ANDRE JURIDISKE RETTIGHEDER, DER KAN VARIERE FRA STAT TIL STAT OG FRA JURISDIKTION TIL JURISDIKTION. DE ANERKENDER, AT DE VED AT INDGÅ NÆRVÆRENDE AFTALE, HAR SAT DERES LID TIL DERES EGEN ERFARING, EVNE OG DØMMEKRAFT VED EVALUERING AF SOFTWAREN, OG AT DE HAR STILLET DEM TILFREDS MED HENSYN TIL SOFTWARENS EGNETHED TIL AT OPFYLDE DERES KRAV.

9. ANSVARSBEGRÆNSNING. I DET OMFANG, DET ER MULIGT I HENHOLD TIL GÆLDENDE (UFRAVIGELIG) LOV, HÆFTER BUSINESS OBJECTS ELLER BUSINESS OBJECTS' DISTRIBUTØRER, LEVERANDØRER ELLER ASSOCIEREDE SELSKABER I INTET TILFÆLDE OVER FOR DEM ELLER EN TREDJEPART FOR INDIREKTE, SÆRSKILT DOKUMENTEREDE, HÆNDELIGE ELLER PØNALT BEGRUNDEDE SKADER ELLER FØLGESKADER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, TABT FORTJENESTE ELLER INDTJENING, TAB AF ELLER UNØJAGTIGE DATA ELLER OMKOSTNINGER VED ERSTATNINGSVARER, UANSET ENHVER TEORI OM HÆFTELSE (HERUNDER FORSØMMELIGHED) OG SELVOM BUSINESS OBJECTS ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. BUSINESS OBJECTS OG BUSINESS OBJECTS' LEVERANDØRERS SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DEM FOR FAKTISKE DIREKTE SKADER AF EN HVILKEN SOM HELST GRUND ER BEGRÆNSET TIL DE SOFTWARELICENSAFGIFTER, DE HAR BETALT FOR SOFTWAREN, ELLER DE GEBYRER I ØVRIGT, SOM DE HAR BETALT FOR DEN SERVICE, DER DIREKTE HAR FORÅRSAGET SKADERNE. BUSINESS OBJECTS HÆFTER IKKE FOR SKADER FRA TREDJEPARTSPRODUKTER. DISSE BEGRÆNSNINGER GÆLDER, UANSET OM EN GIVEN BEGRÆNSET RETTIGHED IKKE FINDER ANVENDELSE I OVERENSSTEMMELSE MED SIT EGENTLIGE FORMÅL. OVENNÆVNTE RISIKOFORDELING AFSPEJLER SIG I DE GEBYRER OG LICENSAFGIFTER, DER BETALES I HENHOLD TIL NÆRVÆRENDE LICENSAFTALE. I NOGLE STATER/JURISDIKTIONER ER DET IKKE TILLADT AT FRASKRIVE SIG ELLER BEGRÆNSE ANSVAR UNDER VISSE OMSTÆNDIGHEDER, DER ER OMFATTET AF DETTE AFSNIT, SÅ OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DEM. HVIS DETTE UDTRYKKELIGT ER TILFÆLDET.

10. SUPPORTTJENESTER. Hvis De har købt supporttjenester, leverer Business Objects produktsupporttjenester i forbindelse med softwaren til Dem i overensstemmelse med Business Objects til enhver tid gældende vilkår og betingelser for supporttjenester. Hvis De køber supporttjenester til softwaren, skal De købe supporttjenester til alle autoriserede kopier af samme software, som De er i besiddelse af. Uanset det foregående leverer Business Objects ikke supporttjenester for tredjepartsprodukter.

11. OPHØR. Undtagen hvor softwaren er givet i licens på abonnementsbasis eller som på anden måde angivet i en ordreplan, en indkøbsordre eller andet skriftligt pristilbud fra Business Objects, der er behørigt henvist til på en indkøbsordre, er softwarelicenserne tildelt ifølge denne aftale evigtløbende. Undtagen hvor softwaren er givet i licens på abonnementsbasis eller som på anden måde angivet i en ordreplan, en indkøbsordre eller andet skriftligt pristilbud fra Business Objects, der er behørigt henvist til på en indkøbsordre, er softwarelicenserne tildelt ifølge denne aftale evigtløbende. Uanset det foregående kan Business Objects øjeblikkeligt ophæve denne aftale og licenser og tjenester leveret ifølge aftalen, hvis: (i) Business Objects underretter Dem skriftligt om et brud, og dette brud ikke er afhjulpet inden for tredive (30) dage, eller (ii) De foretager en overdragelse til fordel for kreditorer, eller en sag påbegyndes af eller for Dem i henhold til lov om konkurs, insolvens eller gældssanering. Ophør fritager Dem ikke fra Deres forpligtelse til at betale gebyrer, der ikke er betalt, og begrænser ikke nogen af parterne med hensyn til at forfølge andre tilgængelige rettigheder. Efter at nærværende licensaftale er bragt til ophør af Business Objects eller en part deraf, har Business Objects ikke nogen forpligtelse til at refundere licensafgifter og gebyrer, som De har betalt, og De accepterer i al fremtid og betingelsesløst at frafalde alle krav om refundering. Hvis en softwarelicens tilbagekaldes eller udløber, skal De skriftligt bekræfte over for Business Objects, at De med det samme har afinstalleret og ødelagt alle kopier af softwaren inden for tredive (30) dage efter en sådan tilbagekaldelse/udløb. Følgende afsnit vil fortsat være gældende efter ophør af nærværende aftale: 8(c), 9, 11, 13, 15 og 17.

12. REVISION. Så længe nærværende aftale gælder og tre (3) år efter ophør eller udløb, kan Business Objects, efter at have givet rimeligt varsel til Dem og på Business Objects' bekostning, revidere Deres bøger og optegnelser med henblik på at afgøre, om de overholder nærværende aftale. Hvis en sådan revision afslører, at De har underbetalt Business Objects med et beløb, der er større end fem procent (5 %) af de beløb, der tilkommer Business Objects i den periode, der er revideret, eller at De forsætligt har misligholdt en væsentlig forpligtelse i henhold hertil, skal De, ud over sådanne andre beføjelser, som Business Objects kan have, betale eller refundere omkostningerne ved revisionen til Business Objects.

13. GENERELT. Ud over, hvad der på anden måde er etableret af den amerikanske forbundslovgivning, er nærværende aftale underlagt lovgivningen i staten New York, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser og United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil. Hvis en given bestemmelse i denne aftale erklæres ugyldig, påvirker en sådan ugyldighed ikke gyldigheden af de resterende dele af nærværende aftale. Nærværende aftale udgør hele aftalen mellem Dem og Business Objects og tilsidesætter enhver tidligere aftale, det være sig skriftlig eller mundtlig, der er relateret til nærværende aftales emne. Nærværende aftale kan ikke ændres, undtagen ved et skriftligt dokument, der er behørigt underskrevet af en autoriseret repræsentant for hver af parterne. Hvis De køber softwaren på vegne af en enhed, indestår De for og erklærer, at De har fuldmagt til at binde en sådan enhed til nærværende aftale. Alle vilkår i en given købsordre eller et andet ordredokument, der er indsendt af Dem, tilsidesættes af nærværende aftale. Hvis De og Business Objects har indgået en gensidig aftale om en særskilt udstedt softwarelicens og dertilhørende serviceaftale (“MSLA”) og købt softwaren i henhold til en sådan MSLA, kan Deres brug af softwaren være underlagt vilkårene i MSLA'en, og vilkårene i denne aftale tilsidesættes af i så fald af MSLA'en. Softwarens produktnavn er Business Objects' varemærke eller registrerede varemærke. Skulle De have spørgsmål angående nærværende licensaftale, kan De kontakte Business Objects' lokale salgskontor eller autoriserede forhandler eller skrive til: Business Objects, Att.: Contracts Department, 3410 Hillview Avenue, Palo Alto, CA 94304, USA.

14. BEGRÆNSEDE RETTIGHEDER FOR DEN AMERIKANSKE REGERING. Softwaren er en "kommerciel genstand", som udtrykket er defineret i 48 C.F.R. 2.101 (okt. 1995), og består af "kommerciel computersoftware" og "kommerciel computersoftwaredokumentation," som sådanne udtryk er anvendt i 48 C.F.R. 12.212 (sept. 1995). I overensstemmelse med 48 C.F.R. 12.212 og 48 C.F.R. 227.7202-1 til 227.7202-4 (juni 1995) (eller en tilsvarende bestemmelse, f.eks. i bilag til forskellige amerikanske regeringsorganer) køber alle amerikanske brugere softwaren med kun de rettigheder, der er angivet heri. Producent er Business Objects, 3410 Hillview Avenue, Palo Alto, CA 94304, USA. 

15. EKSPORTLOVGIVNING. Brugen af denne software er underlagt amerikanske eksportadministrationsregler. De accepterer følgende: (a) De er ikke borger, statsborger eller beboer i og er ikke under kontrol af regeringen i Cuba, Iran, Nordkorea, Syrien, Sudan eller andre lande, som USA har forbudt eksport til, (b) De vil ikke eksportere eller reeksportere softwaren, direkte eller indirekte, hverken til ovennævnte lande eller til borgere, statsborgere eller beboere i disse lande, (c) De står ikke opført på det amerikanske finansministeriums liste over særligt angivne statsborgere, særligt angivne terrorister og særligt angivne narkotikahandlere (Specially Designated Nationals, Specially Designated Terrorists, Specially Designated Narcotic Traffickers), og De står heller ikke opført på det amerikanske handelsministeriums liste over personer, det er forbudt at gøre forretning med (Table of Denial Orders), (d) De vil ikke eksportere eller reeksportere softwaren, direkte eller indirekte, til personer på ovennævnte lister, og (e) De vil ikke bruge software til, og vil ikke tillade, at softwaren bliver brugt til formål, der er forbudt af amerikansk lovgivning, herunder, uden begrænsning, til udvikling, design, fremstilling eller produktion af nukleare, kemiske eller biologiske masseødelæggelsesvåben. Der er flere oplysninger på www.sap.com/company/export.

16. ORDREVILKÅR. Købsordrer i overensstemmelse med Business Objects' købsordrekrav kan accepteres fra kvalificerede virksomheder. Alle fortrykte vilkår i indkøbsordrer, der ikke er godkendt skriftligt af Business Objects, er ikke gældende. Betalingsvilkår er netto 30 dage fra fakturadatoen. Levering er FOB Business Objects-facilitet. Business Objects frasiger sig specifikt enhver form for prisgaranti. De er ansvarlig for betaling af al relevant salg, brug, forbrug, moms og andre afgifter og alle gældende eksport- og importafgifter, toldafgifter og lignende afgifter, eksklusive afgifter, der er baseret på Business Objects' nettoindtægt.

17. LANDESPECIFIKKE VILKÅR.

Hvis De har købt softwaren i et nedenfor angivet område (det “lokale område”), anføres i dette afsnit specifikke bestemmelser samt undtagelser til ovenstående vilkår og betingelser. I det omfang en given bestemmelse, der er gældende for det lokale område (den “lokale bestemmelse”), der er anført nedenfor, er i modstrid med andre vilkår eller betingelser i nærværende aftale, tilsidesætter den lokale bestemmelse sådanne andre vilkår eller betingelser med hensyn til licenser, der er købt i det lokale område.

Australien: 

a) Begrænset garanti og rettighed (afsnit 8): Følgende er tilføjet:

De garantier, der er beskrevet i dette afsnit, er ud over de rettigheder, De måtte have i henhold til Trade Practices Act 1974 eller anden lovgivning, og de er kun begrænset i det omfang, der tillades ifølge den gældende lovgivning.

b) Begrænsning af ansvar (afsnit 9): Følgende er tilføjet:

I det omfang lov tillader det, er Business Objects' ansvar, hvis Business Objects er i modstrid med en betingelse eller garanti, der er omfattet af Trade Practices Act 1974 eller den tilsvarende lovgivning for en stat eller et område, som der ikke kan ses bort fra, begrænset, efter Business Objects' eget valg: (i) hvad angår softwaren: (a) (i) til at reparere eller erstatte varerne eller levering af tilsvarende varer, eller (ii) betaling for omkostningerne ved en sådan reparation eller erstatning eller køb af tilsvarende varer og (ii) hvad angår supporttjenester (x) ydelse af ny support eller (y) omkostningen ved at få ydelsen leveret igen. Ved beregning af Business Objects' samlede ansvar i henhold til nærværende aftale, skal de beløb, der er betalt, eller værdierne af varer eller tjenester, der er erstattet, repareret eller leveret af Business Objects i henhold til nærværende afsnit, medtages.

c) Generelt (afsnit 13): Følgende erstatter den første sætning i dette afsnit:

Nærværende aftale er underlagt lovgivningen i den stat eller det område, hvor De har købt softwaren, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser eller United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil.

Belgien og Frankrig

a) Begrænsning af ansvar (afsnit 9): Følgende erstatter vilkårene i dette afsnit i sin helhed:

Med undtagelse af, hvor andet foreskrives af gældende lovgivning:

1. Business Objects' ansvar for skader og tab, der kan opstå som resultat af udførelsen af Business Objects' forpligtelser i forbindelse med nærværende aftale, er begrænset til kompensation for kun de skader og tab, der er bevist og faktisk opstår som en øjeblikkelig og direkte konsekvens af den manglende opfyldelse af sådanne forpligtelser (hvis Business Objects har skylden), og til et maksimalt beløb, der svarer til det beløb, De har betalt for den software, der har forårsaget skaderne. Denne begrænsning gælder ikke erstatning for legemlige skader (herunder død) og skader på fast ejendom og personlige løsøregenstande, som Business Objects er juridisk ansvarlig for.

2. BUSINESS OBJECTS ELLER BUSINESS OBJECTS' SOFTWAREUDVIKLERE ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIGE FOR FØLGENDE, SELVOM BUSINESS OBJECTS ER UNDERRETTET OM MULIGHEDEN HERFOR: 1) TAB AF ELLER SKADE PÅ DATA; 2) HÆNDELIGE ELLER INDIREKTE SKADER ELLER FOR ØKONOMISKE FØLGESKADER; 3) TABT FORTJENESTE, SELVOM DET OPSTÅR SOM EN ØJEBLIKKELIG KONSEKVENS AF DEN HÆNDELSE, DER FORÅRSAGEDE SKADERNE, ELLER 4) DRIFTSTAB, TAB AF INDTJENING, TAB AF GOODWILL ELLER FORVENTEDE BESPARELSER. 

3. Begrænsningen og fraskrivelsen af ansvar, der er accepteret heri, gælder ikke kun for de aktiviteter, der udføres af Business Objects, men også de aktiviteter, der udføres af Business Objects' leverandører og softwareudviklere, og svarer til det maksimale beløb, som Business Objects samt Business Objects' leverandører og softwareudviklere er kollektivt ansvarlige for. Denne begrænsning gælder ikke erstatning for legemlige skader (herunder død) og skader på fast ejendom og personlige løsøregenstande, som Business Objects er juridisk ansvarlig for.

b) Generelt (afsnit 13): Følgende erstatter den første sætning i dette afsnit:

Nærværende aftale er underlagt lovgivningen i det land, hvor De har købt softwaren, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser eller United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil.

Brasilien

a) Garanti (afsnit 8): Følgende erstatter vilkårene i dette afsnit i sin helhed:

(a) Business Objects garanterer over for Dem, at: (i) i en periode på seks (6) måneder fra leveringen af softwaren vil softwaren i alt væsentligt være i overensstemmelse med den funktionsbeskrivelse, der er anført i den standarddokumentation, der følger med softwaren, og (ii) i en periode på seks (6) måneder fra leveringen af det fysiske medie (f.eks. en cd-rom) vil et sådant fysisk medie være fri for materiale- eller konstruktionsfejl. Ovennævnte garantier omfatter under ingen omstændigheder fejl, der stammer fra en ulykke, misbrug, uautoriseret reparation, ændringer eller forbedringer eller forkert anvendelse. De forstår og accepterer, at kendt teknik ikke tillader udvikling af fejlfri software. Som en konsekvens heraf kan Business Objects ikke garantere, at softwaren fungerer uden afbrydelser eller fejlfrit. Levering eller yderligere kopier af, revisioner af eller opgraderinger til softwaren, herunder produktversioner, der er leveret ved support, kan ikke genstarte eller på anden måde påvirke garantiperioden.

(b) Deres eneste rettighed i forbindelse med brud på den ovennævnte begrænsede garanti er, efter Business Objects' valg, enten: (i) reparation eller erstatning af softwaren med produkt(er), der er i overensstemmelse med ovennævnte begrænsede garanti, eller (ii) refundering af den pris, der er betalt for softwaren, og ophævelse af nærværende licensaftale for så vidt angår de kopier, der ikke er i overensstemmelse med den begrænsede garanti. Business Objects giver Dem kun en sådan rettighed, hvis De skriftligt underretter Business Objects om brud på ovennævnte begrænsede garanti inden for tredive (30) dage efter levering af softwaren.

(c) LICENSINDEHAVER FORSTÅR OG ACCEPTERER, AT KENDT TEKNIK IKKE TILLADER UDVIKLING AF FEJLFRI SOFTWARE, OG AT SOFTWAREN ER BLEVET UDVIKLET TIL BRUG FOR GENERELLE KUNDER AF VIRKSOMHEDSSOFTWARE. MED UNDTAGELSE AF UDTRYKKELIGE GARANTIER, DER ER ANGIVET I DETTE AFSNIT 7, FRASIGER BUSINESS OBJECTS OG BUSINESS OBJECTS' LEVERANDØRER SIG DERFOR ALLE ANDRE GARANTIER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ENHVER STILTIENDE GARANTI (I) FOR SALGBARHED, (II) EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, (III) IKKE-KRÆNKELSE AF TREDJEPARTSRETTIGHEDER ELLER (IV) MOD SKJULTE FEJL. I NOGLE STATER/JURISDIKTIONER ER DET IKKE TILLADT AT FRASKRIVE SIG STILTIENDE GARANTIER, SÅ OVENNÆVNTE FRASKRIVELSE GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DEM, OG DE HAR MULIGVIS OGSÅ ANDRE JURIDISKE RETTIGHEDER, DER KAN VARIERE FRA STAT TIL STAT OG FRA JURISDIKTION TIL JURISDIKTION. LICENSINDEHAVER ANERKENDER, AT LICENSINDEHAVER VED AT INDGÅ NÆRVÆRENDE AFTALE, HAR SAT SIN LID TIL SIN EGEN ERFARING, EVNE OG DØMMEKRAFT VED EVALUERING AF SOFTWAREN, OG AT LICENSINDEHAVER HAR STILLET SIG TILFREDS MED HENSYN TIL SOFTWARENS EGNETHED TIL AT OPFYLDE LICENSINDEHAVERENS KRAV.

b) Begrænsning af ansvar (afsnit 9): Følgende erstatter vilkårene i dette afsnit i sin helhed:

I DET OMFANG, DET ER MULIGT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOV, HÆFTER BUSINESS OBJECTS ELLER BUSINESS OBJECTS' DISTRIBUTØRER, LEVERANDØRER ELLER ASSOCIEREDE SELSKABER I INTET TILFÆLDE OVER FOR DEM ELLER EN TREDJEPART FOR INDIREKTE, SÆRSKILT DOKUMENTEREDE, HÆNDELIGE ELLER PØNALT BEGRUNDEDE SKADER ELLER FØLGESKADER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, TABT FORTJENESTE ELLER INDTJENING, TAB AF ELLER UNØJAGTIGE DATA ELLER OMKOSTNINGER VED ERSTATNINGSVARER, UANSET ENHVER TEORI OM HÆFTELSE (HERUNDER FORSØMMELIGHED), OG SELVOM BUSINESS OBJECTS ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. BUSINESS OBJECTS OG BUSINESS OBJECTS' LEVERANDØRERS SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR LICENSINDEHAVER FOR FAKTISKE DIREKTE SKADER AF EN HVILKEN SOM HELST GRUND ER BEGRÆNSET TIL DE SOFTWARELICENSAFGIFTER, LICENSINDEHAVER HAR BETALT FOR SOFTWAREN, ELLER DE GEBYRER I ØVRIGT, SOM LICENSINDEHAVER HAR BETALT FOR DEN SERVICE, DER DIREKTE HAR FORÅRSAGET SKADERNE. DISSE BEGRÆNSNINGER GÆLDER, UANSET OM EN GIVEN BEGRÆNSET RETTIGHED IKKE FINDER ANVENDELSE I OVERENSSTEMMELSE MED SIT EGENTLIGE FORMÅL. OVENNÆVNTE RISIKOFORDELING AFSPEJLER SIG I DE GEBYRER OG LICENSAFGIFTER, DER BETALES I HENHOLD TIL NÆRVÆRENDE LICENSAFTALE. LICENSINDEHAVER ANERKENDER DERUDOVER, AT BEGRÆNSNINGERNE I DETTE AFSNIT ER ET VÆSENTLIGT ELEMENT AF NÆRVÆRENDE AFTALE, OG AT I FRAVÆRET AF SÅDANNE BEGRÆNSNINGER VILLE PRISFASTSÆTTELSEN OG ANDRE VILKÅR ANFØRT I DENNE AFTALE VÆRE MARKANT ANDERLEDES.

c) Generelt (afsnit 13): Følgende erstatter den første sætning i dette afsnit:

Nærværende aftale er underlagt lovgivningen i det land, hvor De har købt softwaren, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser eller United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil.

Tyskland og Østrig

a) Garanti (afsnit 8): Følgende erstatter vilkårene i dette afsnit i sin helhed:

Business Objects garanterer, at softwaren stiller de funktionaliteter til rådighed, der er anført i den tilhørende dokumentation (“Dokumenterede funktionaliteter”), i den begrænsede garantiperiode efter modtagelse af softwaren, når den bruges på den anbefalede hardwarekonfiguration. Begrænset garantiperiode betyder et år, hvis De er virksomhedsbruger, og to år, hvis De ikke er virksomhedsbruger. En ikke-betydelig variation i forhold til dokumentationen "Dokumenterede funktionaliteter" giver ikke nogen garantirettighed. DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI GÆLDER IKKE FOR SOFTWARE, DE HAR FÅET GRATIS (F.EKS. OPDATERINGER, FORELØBIGE VERSIONER, EVALUERING ELLER IKKE TIL VIDERESALG) ELLER SOFTWARE, SOM DE HAR ÆNDRET, I DET OMFANG EN SÅDAN ÆNDRING HAR FORÅRSAGET EN DEFEKT. Hvis De ønsker erstatning i henhold til garantien, skal De, på Business Objects' bekostning, returnere softwaren og købsbeviset til den virksomhed, hvor De har købt den. Hvis softwarens funktionaliteter i væsentlig grad varierer i forhold til, hvad der er indgået aftale om i forbindelse med funktionaliteter, er Business Objects berettiget til, ved genydelse og efter Business Objects' eget valg, at reparere eller erstatte softwaren. Hvis dette mislykkes, er De berettiget til en nedsættelse af købsprisen eller til at annullere købsaftalen. 

b) Begrænsning af ansvar (afsnit 9): følgende afsnit føjes til dette afsnit:

De begrænsninger og fraskrivelser, der er anført i dette afsnit, gælder ikke for skader, som Business Objects har forårsaget forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Derudover er Business Objects ansvarlig op til beløbet for de typisk påregnelige skader fra skader, der er forårsaget af Business Objects eller Business Objects' repræsentanter som følge af lettere uagtsomt brud på en væsentlig kontraktlig pligt. Denne begrænsning af ansvar gælder for alle krav om skadeserstatning uanset det juridiske grundlag herfor og særligt for før-kontraktlige krav eller yderligere kontraktlige krav. Denne begrænsning skal dog ikke gælde for lovpligtigt ufravigeligt ansvar i henhold til loven om produktansvar eller for skader, der er forårsaget af brud på en udtrykkelig garanti, for så vidt som hensigten med den udtrykkelige garanti var at beskytte Dem mod den specifikke skade, der opstod. Denne paragraf har ikke til hensigt at begrænse ansvar, hvor omfanget af ansvaret er fastsat af ufravigelig lov.

c) Generelt (afsnit 13): Følgende erstatter den første sætning i dette afsnit:

Nærværende aftale er underlagt lovgivningen i det land, hvor De har købt softwaren, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser eller United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil.

Italien

a) Begrænsning af ansvar (afsnit 9): følgende erstatter vilkårene i dette afsnit i sin helhed: 

Bortset fra skader, der er forårsaget af grov uagtsomhed eller forsætlig ureglementeret adfærd, som Business Objects ikke kan begrænse sit ansvar for, skal Business Objects' ansvar for direkte og indirekte skader, der har forbindelse til de oprindelige eller yderligere defekter i softwaren, eller som har forbindelse til brug eller ikke-brug af softwaren eller til ethvert tilfælde af brud på nærværende aftale, begrænses til det beløb, som De har betalt Business Objects for softwaren, eller for den del af softwaren, som skaderne var baseret på.

b) Generelt (afsnit 13): Følgende erstatter den første sætning i dette afsnit:

Nærværende aftale er underlagt lovgivningen i det land, hvor De har købt softwaren, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser eller United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil.

Storbritannien

c) Generelt (afsnit 13): Følgende erstatter den første sætning i dette afsnit:

Denne aftale er underlagt lovgivningen i England og Wales, uden hensyn til modstridende lovbestemmelser eller United Nations 1980 Convention on Contracts for the International Sale of Goods og ændringer dertil. Uanset andre bestemmelser i nærværende aftale skal intet i nærværende aftale skabe eller tildele (hverken udtrykkeligt eller stiltiende) rettigheder eller andre fordele enten i henhold til Contracts Rights of Third Parties) Act 1999 eller på anden måde til fordel for personer, der ikke er part heri.

Angiv herunder, om De accepterer eller ikke accepterer vilkårene og betingelserne i nærværende licensaftale.





